Stines og Kristians kalve trives i stor stil

Skift af mælkepulver resulterede i mindre diarré og en god tilvækst.

Kalve trives i stor stil

Da driftsleder Stine Linding på landbruget Skralborg ved Løgstrup så, at hendes kalve havde diarré og ikke voksede, som de skulle, ville hun sammen med landbrugseleven Kristian Pedersen undersøge alle procedurer, arbejdsgange og ikke mindst foder. På Skralborg, der har 300 ha, skal dyrene have det godt – for sunde dyr, der trives, yder bedst – og derfor ringede Stine til Henrik fra Nutrax.

”Vi syntes ikke, vores kalve voksede nok efter de første to uger, de havde problemer med diarré og drak ikke nok. Da jeg ringede til Henrik og fortalte ham om problemet, kom han og hans tyske kollega op på gården til os. Den tyske kollega er ekspert i kalve og kunne se, hvad der skulle gøres,” fortæller Stine.

Nyt mælkepulver gav sunde og glade kalve

Løsningen på problemet blev en ændring af mælkepulver, som Stine og Kristian straks tog imod. Heldigvis så de hurtigt, at kalvene voksede, som de skulle, og antallet af kalve med diarré var faldet fra 53 % til 14 %. Samtidig kunne Kristian se, at kalvene elskede det nye mælkepulver:

”Med det gamle pulver kunne vi se en downperiode efter nogle uger, hvor kalvene ikke ville drikke mælken mere. Det er ikke det samme med Nutra Kip 60. Nogle gange har vi ikke nok komælk til at blande pulveret med, og så bliver det blandet med vand – og det kan kalvene også li’, og de drikker det uden problemer,” siger Kristian, der har været elev på Skralborg i tre år og er færdig som landmand til næste sommer.

Ved ændringen i foder

‘For Kristian er arbejdet med kalvene det, der driver ham: at kunne se, de trives og vokser, som de skal. Ændringen i foder gjorde, at tilvæksten pr. dag steg fra 800g til 950g.

Læs mere om vores produkter
fra
800
til
950

Det personlige forhold giver ro i driften

Én ting er, at kalvene trives i stor stil. En anden ting er, at Stine altid kan ringe til Henrik og få hjælp, når der er problemer. Det betyder meget for Stine, at det altid er den samme, hun snakker med, for så ved hun, at han kender landbruget ud og ind.

”Man kan godt komme til at miste info, hvis man skal flere veje og snakke med forskellige altid. Det er rart, at det er én bestemt, der er sat ind i vores langbrug,” siger Stine og uddyber, at hun også altid kan være sikker på, at Henrik inddrager andre eksperter, hvis der er bestemte problemer. ”Jeg snakker med Henrik en gang om måneden ca., hvor han ringer og følger op på os. Hvis der er brug for det, tager han en kollega med, når han besøger os. Det er han aldrig bleg for – desuden sender han aldrig en ekstra faktura for det, og det er jo rart,” fortæller Stine med et smil.

Skralborg ligger ved Løgstrup og har ca. 280 køer og kalve. Sidste år lå deres kalvedødelighedsprocent på 8, hvor årsagerne var diarré, uheld/tilskadekomst samt lungebetændelse. De seneste 12 måneder er dødelighedsprocenten helt nede på 4.

Hjælp til udvikling af din drift?

Har du lyst til at høre mere om hvad Nutrax kan tilbyde din bedrift,
så kontakt os på telefon 86 93 69 11

NUTRAX

Vækst skaber vi sammen

- siden 1981