Uden god mad og drikke, spiser grisene ikke...

Sundhøj ligger ved Grenå

Da Anders Kaag Andersens søer pludselig ikke ville spise, ringede han til Poul Martin. Når man som landmand med en besætning på 1.200 søer står i sådanne problemer, skal der skrides til handling – og handling kom der. Det er blot én af de mange fordele, som Anders ser hos Nutrax.

Anders Kaag Andersen

Anders er en af de få landmænd, som har været væk fra branchen i størstedelen af sit voksne liv. Han er vokset op på en gård sammen med sin bror, der valgte at gå i familiens fodspor. Anders havde derimod brug for en pause, så han gik andre veje – lige indtil han i 2015 fik et tilbud, som var for godt til at afslå.

”Min bror fik tilbudt at købe en besætning på 600 søer og leje en gård, og da han allerede havde egen gård, ringede han til mig. Og det var jo som at komme hjem igen,” fortæller Anders. Siden 2015 har han drevet Sundhøj, og i 2018 blev han tilbudt endnu en besætning, så han nu ejer 1.200 søer på to gårde. Anders’ landbrug har kun grise, for der er ingen jord til gårdene. Det gør ingenting, for så kan han lægge sine kræfter i grisestalden. Hans fokus kan ses på søerne og smågrisene, der trives – fravænningsvægten ligger på 6 kg.

Én samtale blev til fast samarbejde

Anders lærte Nutrax at kende, fordi de ringede til ham – helt simpelt. Anders fik tilbudt at prøve smågrisefoder i en periode og blev meget glad for det. Efterhånden har han prøvet en del af Nutrax’ produkter, bl.a. blandingerne NutraStart 160 og TopMeal 40. Men hvad havde Nutrax ellers at byde på?

”Jeg ringede til Poul Martin og spurgte til somineraler. Hos mange andre leverandører piller de vigtige ting ud af blandingerne, men det gør de ikke hos Nutrax. Der er ikke sparet på noget,” siger Anders. Men det er ikke kun kvaliteten, der gør Nutrax til en god samarbejdspartner. Da Anders oplevede, at hans søer ikke ville spise, kontaktede han Poul Martin, som kom med gode råd og hjalp Anders med at finde den rigtige løsning, så søerne igen ville spise.

Fravænning

1.200 søer på to gårde

Læs mere om vores produkter
6 kg
Fravænningsvægt
6 kg
Fravænningsvægt

En large samarbejdspartner

Der er forskel på leverandører – det kan Anders skrive under på. Han har erfaret, at han som lille landmand har større spændvidde hos Nutrax, end han har hos de store leverandører.

”Jeg handler med mange forskellige leverandører, også de større, og der er bare ikke den samme forståelse for et lille landbrug, hvor driften i stalden kommer før det administrative. De er enormt large hos Nutrax. Jeg skal jo bruge varen, og det ved de. De store leverandører er ikke villige til at være fleksible på samme måde,” uddyber Anders.

En kombination af en large leverandør, en fast samarbejdspartner og den samme personlige kontakt gør, at Anders er meget glad for Nutrax. ”Prismæssigt ligger de på samme niveau som alle andre, men det er på grund af den gode foderkvalitet og den personlige kontakt, at jeg er monsterglad for Nutrax,” afslutter Anders.

Sundhøj ligger ved Grenå, sælger 35.000 smågrise om året og har 1.200 søer. Sundhøj fokuserer udelukkende på sine grise og bytter gylle med korn med naboerne, der har markerne rundt om gårdene.

Vil du også have øget din egenfravænning?

Kontakt os på telefon 86 93 69 11

NUTRAX

Vækst skaber vi sammen

- siden 1981